1280 – Nyistandsat lejlighed i centrum
1280
Ejendom ID
118 m2
Størrelse
2
Soveværelser
1
Badeværelse
Beskrivelse
Nyistandsat lejlighed med elevator i centrum af København
Lejligheden er fuldstændig istandsat fra A – Z og alt i denne luksuriøse bolig er gennemtænkt til den mindste detalje. Man ankommer i rummelig entré, der giver adgang til lejlighedens samlingspunkt – to stuer en suite, der består af den store, åbne lyse stue der giver en helt unik fornemmelse af rummelighed i lejligheden. I forbindelse med stuen ligger det hvide, minimalistiske og topistandsatte custommade snedker køkken. Spisestuen er hyggelig og rummer plads til et stort spisebord. Fra entréen er der adgang til det store lydisolerede soveværelse, der ligger ud til gården. Tilhørende til det funktionelle soveværelse er der et walk-in closet. Lejligheden indeholder yderligere et værelse som egner sig perfekt som børneværelse eller kontor. Endvidere har lejligheden et nyt badeværelse med hvad dertil hører, bryggers, samt ekstra gæstetoilet.
Hvidevarer
Vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, ovn, komfur, emhætte og køle/frys.
Området
Lejligheden er beliggende mellem det hyggelige Nytorv og Rådhuspladsen. Området indbyder til kulturelle tilbud og arrangementer af enhver slags, fashionable butikker, prisbelønnede restauranter og hyggelige cafeer. Denne bolig ligger ugeneret, og man har derfor mulighed for at trække sig væk fra byens pulserende liv, men samtidig have en følelse af, at man er i ét med byen.